ZBC Food Hall åbnet med pølse-hug

 

Et spisested, der på den ene side bliver et virkelighedsnært undervisningsmiljø for eleverne på uddannelserne til blandt andet kok, tjener og bager, og samtidig en mulighed for at give andre elever, kursister, ansatte og gæster en kvalitetsmæssig madoplevelse.

Skolekantine på en anderledes og tidssvarende måde, hvor driften smelter sammen med uddannelserne, hvilket for alvor bliver synligt, når de første elever på fødevareuddannelserne indtager Køge lige efter årsskiftet.

-Vi gør det med en klar målsætning om, at vi vil være den skole i Danmark, hvor man spiser bedst, slog uddannelsesdirektør på ZBC, Glenny Hansen, fast i sin åbningstale og understregede samtidig, at Food Hall bliver en del af skolens strategi om stærk sammenhæng mellem skolens mange erhvervsuddannelser.

Hver især kan de bidrage til fødevarekæden fra produktion til serveringen i de fem Food Halls, der aktuelt er på Sjælland og de 11, som er målet at have på plads inden udgangen af året.

Eksempelvis leveres kødet fra ZBC's slagteri i Roskilde, hvor det er planen, at det skal transporteres til Køge af elever på transportuddannelsen.

-Der skal være størst mulig sammenhængskraft mellem uddannelserne, og den faglige stolthed skal være synlig for alle. Det bliver den blandt andet med vores Food Halls, forklarede Glenny Hansen.

Med placeringen i Campus Køge er samtlige fire indgange til erhvervsuddannelserne nu repræsenteret i Køge, og det glæder borgmester Marie Stærke (S).

-Det understøtter det uddannelsesmiljø, som vi har og sikrer, at endnu flere unge i hele Køge Bugt kan få den uddannelse, som de drømmer om, mens vores lokale erhvervsliv får god lokal og kvalificeret arbejdskraft, forklarerede borgmesteren i sin tale, lige inden hun svingede en kødøkse over en ophængt kæde af pølser ind til Food Hall og dermed officielt åbnede det nye spisekoncept i Campus Køge.

Efter planen starter de første elever på fødevareuddannelserne i Køge til januar, hvor de blandt andet får adgang til helt nye og moderne køkkenfaciliteter placeret i forbindelse med Food Hall.

Wied.

Vi gør det med en klar målsætning om, at vi vil være den skole i Danmark, hvor man spiser bedst.

Glenny Hansen Uddannelsesdirektør ZBC.

Uddannelsesdirektør på ZBC, Glenny Hansen, og borgmester i Køge, Marie Stærke, stod for åbningstalerne ved indvielsen af BC Food Hall.

Borgmester Marie Stærke huggede en kæde af pølser over med en kødøkse i stedet for at klippe en rød snor, da ZBC Food Hall blev indviet på Campus Køge.