Udvid mulighederne med Køge Handelsskole
Ministeriet har netop offentliggjort, hvilke uddannelser, erhvervsskolerne kan udbyde fra 1. august 2017. Resultatet af denne udbudsrunde betyder udvidelse af eksisterende uddannelser på Køge Handelsskole – og nye muligheder.
”Vi har fået alle de uddannelser, vi kunne ønske os og flere uddannelser end vi tidligere har haft. Så der er fortsat mange gode muligheder for at tage en god og solid erhvervsuddannelse på Køge Handelsskole i CAMPUS Køge, ” siger direktør Tim Christensen efter resultaterne af ministeriets seneste udbudsrunde er blevet offentliggjort.
”Fra 1. august næste år har vi på EUX & EUD Business grundforløb 1 på Kontor, handel og forretningsservice, grundforløb 2 på Detailhandelsuddannelsen med specialer, grundforløb 2 på Eventkoordinator, grundforløb 2 på Finansuddannelsen, grundforløb 2 på Handelsuddannelse med specialer, grundforløb 2 på kontoruddannelse med specialer, Hovedforløb på Kontoruddannelse med specialer samt Kontoruddannelse med specialer i Praktikcenter-regi.”

