Nyheder
Køge Kommune
Derfor er vi med
Køge Kommunes incitament til at indgå i samarbejdet om CAMPUS Køge er, at vi vil skabe en kommune præget af vækst og gode muligheder for borgerne. Derfor skal flere unge mennesker tage en ungdomsuddannelse; det gavner den enkelte og det bidrager til erhvervslivets vækst. Derfor er det også nødvendigt at flere videre- og efteruddanner sig. Campus er et vigtigt element i dette. Campus skal være et sted for møde og samspil mellem erhverv og uddannelse.
Køge Kommune ønsker at understøtte CAMPUS Køges udvikling som en selvstændig organisation, der samler de mange interesser omkring gode uddannelser og vækst.
Køge Handelsskole
Derfor er vi med
Det er naturligt for Køge Handelsskole at være en del af CAMPUS Køge. Det er en stor gevinst for en by som Køge at have et stort og mangfoldigt læringsmiljø, som CAMPUS Køge over tid vil vokse sig til. Det er særligt i et individuelt og samfundsmæssigt udviklingsperspektiv, vi ser CAMPUS Køge som et aktiv.
Her er uddannelsestilbud for alle målgrupper og på alle niveauer. Mennesker, der kommer hertil – både i uddannelse og som ansat – vil kunne finde inspiration i de simultane faglige uddannelsesmiljøer, der findes på Lyngvej. Det ser vi som en stor styrke, når elever fra grundskolen skal vælge uddannelse – det er vores fornemste rolle at bibringe de unge viden og vejledning til at skabe fundamentet til et godt liv og bringe viden og værktøjer til arbejdsmarkedet.
Og i vores samfund handler det om livslang læring, og det er CAMPUS Køge et synonym for: Sammen med vores partnere i CAMPUS Køge sørger vi for læring, viden og værktøjer til alle tider og alle stadier af livet.
Køge Gymnasium
Derfor er vi med
Køge Gymnasium deltager i CAMPUS Køge som virtuelt medlem, dvs. vi bor for os selv, men vi vil gerne bidrage til at støtte og udvikle Køge som uddannelsesby. Vi ser samarbejdet i CAMPUS Køge som et fællesskab om uddannelse, hvor selvstændige institutioner bidrager i et fællesskab, der løbende udvikles og underbygges i et stadig tættere samvirke.
Gennem samarbejdet får vi mulighed for at gøre forsøg med nye undervisningsformer og udvikle nye syn på undervisning, for eksempel i de innovative Medici-camps. Vi arbejder sammen om at øge søgningen til og gennemførelsen af ungdomsuddannelserne i Køge i et netværk, som også omfatter kommunen og Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Vi arbejder mod at styrke overgangen i uddannelsessystemet fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse ved at etablere kontakter og samarbejder med videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder og vi søger at opretholde og udvikle det gode ungdomsmiljø i Køge, blandt andet gennem fælles elevrådsaktiviteter og events.
FGU Midt- og Østsjælland
FGU Midt- og Østsjælland
Er du under 25 år og hverken i job eller uddannelse, er vi dit springbræt videre! Hos os får du en varieret skoledag med undervisning, der bygger på praksis, produktion og praktik. Du udvikler dine faglige, sociale og personlige kompetencer, og du får hjælp til at finde din motivation og sætte retning på din fremtid. Vi driver tre skoler i Køge, Ringsted og Faxe og udbyder tre uddannelsesspor; den almene grunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelsen (PGU) og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).
Derfor er vi med
Vores opgave er at styrke vores elevers kompetencer, så de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller varetage et job. Vores elever har af faglige, personlige eller sociale årsager brug for en ekstra hånd, og i Campus Køge ser vi store muligheder i at samarbejde om at lette elevernes overgang til ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedet. Sammen kan vi sikre, at de unge påbegynder og bliver fastholdt i uddannelse eller job, så de kan komme videre i livet.
EUC Sjælland
Derfor er vi med
EUC Sjælland deltager i CAMPUS Køge, fordi et tæt samarbejde mellem institutionerne i campus kan bidrage til at skabe et udfordrende læringsmiljø, hvor eleverne kan få flere udfordringer og muligheder, f.eks. deltage i innovations- og iværksætterforløb, talentforløb, konkurrencer, flere valgfag, elevhenvendte events osv.
Et godt og inspirerende uddannelsesmiljø med mange uddannelser og niveauer kan bidrage til, at flere unge bevarer lysten til at lære.
Zealand - Sjællands Erhvervsakademi
Du former din fremtid hos os. Vi prioriterer et tæt samarbejde med dig som studerende. Det vil du kunne mærke i det tætte samarbejde, du får med vores undervisere og erhvervslivet. Hos os er det passionen, der driver os. Vi uddanner ambitiøse praktikere, der kan og vil gøre en forskel. Sammen former vi fremtiden.
Derfor er vi med
Zealand er en del af i samarbejdet omkring CAMPUS Køge, fordi vi gerne vil skabe vækst og brande Køge som en stærk uddannelsesby – især i forhold til videregående uddannelser. Samtidig vil vi gerne være med til at opbygge et attraktivt og mangfoldigt studiemiljø med fokus på tværfaglighed, innovation og samarbejde.
Vi vil også gerne styrke samarbejdet på tværs, især der hvor det giver værdi som f.eks. brobygning mellem EUD og gymnasier med henblik på opbygning af innovationsmiljø, sprogkurser til internationale studerende i samarbejde med CDI og studieboliger til både danske og internationale studerende.
Center for Dansk og Integration
Derfor er vi med
- CDI bidrager med et interkulturelt læringsmiljø.
- CDI bidrager med en koordinerende integrations – og beskæftigelsesindsats i Køge Kommune.
- CDI ser muligheder for samarbejde på tværs af forskellige uddannelsesinstitutioner på CAMPUS Køge.
- CDI tilbyder dansk til alle udlændinge, uanset kort eller lang uddannelse fra hjemlandet eller opholdstid i Danmark
Billede er taget af fotograf Leah Meany Kristensen.

